Historie om to billeder

 

Cover–designer Nikolaj Gorbashow, en anerkendt international kunstner, som udstiller i hele Europa, Rusland, USA og Korea, havde den ide, at anvende et bestemt billede af Kirk på bagsiden af ”Daglejerne” og dramatisk udarbejde dette ved en oplysning af baggrunden. Udformningen af omslaget skulle på den ene side virke moderne, men på den anden side også fremstille en forbindelse til rækken af Gyldendals Tranebøger der var blevet klassiske.

 Kirk Pfeife

Vi stod altså med den opgave, at finde rettighedsindehaveren til dette billede og stødte så, gennem forskellige kontakter, på fru Esther Madsen. Det var Esther Madsens mor, Leni Madsen (1914 - 2007), som i 1941 skød en hel række fotos af Kirk. På den anden side var Leni Madsen Carl Madsens kone, en førende og ikke altid u-omstridt kommunistisk funktionær og intellektuel. Carl Madsen var, som Kirk, aktiv i kredsen omkring ”Clarté” og ”Monde”, blev, ligesom Kirk, fængslet d. 23 juni 1941 og sammen med Kirk og en hel række andre indsatte lykkedes det ham at flygte d. 29 august 1943.

 

Efter befrielsen fra den tyske besættelse arbejdede den sagføreruddannede Madsen som statsadvokat i klagesagen mod det store byggeforetagende ”Wright, Thomsen & Kier”, som stod under anklage for kollaboration, da firmaet fra den tyske besætter havde modtaget store byggeordrer på militære anlæg og på grund af særbetingelser havde tjent overproportionalt meget derved. Imidlertid lod man i sin tid samarbejdet med besættelsesmagten bekræfte af den danske regering, således at processen snart løb ud i sandet og ikke få mente: På grund af indflydelsesrige personer der trak i trådene fra kulissen. For øvrigt blev den irriterende Carl Madsen i 1948 taget af sagen på grund af en trafikforseelse.

 

Hans Kirk tog processen som anledning til sine to sidste polemiske romaner ”Djævelens Penge” og ”Klitgaard og Sønner”, som samtidigt var nøgleromaner, for bag firmaet ”Klitgaard” var ”Wright, Thomsen & Kier” for den politisk interesserede læser ligeså let at genkende som en hel række personer fra det offentlige og politiske liv, Carl Madsen inklusive.  

 

Ægteparret Madsen, det forsikrede fru Ester Madsen, var venner med Kirk. Åbenbart syntes hun om vores entusiasme, for hun tillod os ikke blot udnyttelsen af de omtalte billeder, men sendte også som foræring to originale kopier af den 60 år gamle optagelse. Seriens originaler bliver solgt andetsteds. Kirk med pibe er et kendt, om end sjældent billede – Werner Thierrys biografi bærer det på frontomslaget. Det andet billede burde – så vidt vi ved – hidtil ikke være offentliggjort!

 

Men billederne taler for sig selv og fortæller deres egen historie. De røber tre ting for os: Om fotografen, om Kirk og om Danmark!

 

At de blev taget med kunstnerisk ambition, beviser det clevere spil af lys og skygge, proportionerne og Kirks fjerne blik. Næsten alle billeder, som Leni Madsen havde optaget på disse dage – også af andre indsatte og af hendes mand – udviser den bevidste i-scene-sættelse.

Kirk Pullover

Betænker man tid og sted for optagelserne – 1941 i Horserød fængslet – så overrasker åbenheden og positiviteten: For en af nazisterne fængslet virker Kirk lidet typisk. Det lader sig kun forklare gennem fængslingsbetingelserne. Efter at det neutrale Danmark d. 9 april 1940 var blevet besat af de tyske tropper, kom der rigtig nok en officiel protest fra den danske regering, dog blev fait accompliet accepteret; Konge og regering kaldte befolkningen til ro og besindighed. Til gengæld  blev protektoratet officielt sikret den statslige integritet og den civile forvaltning overladt intakt. Da efter pres fra den tyske besættelsesmagt d.23 juni 1941 ved en afstemt aktion næsten hele den venstreorienterede intellektuelle scene, ca. 300 personer, blev fængslet, da udførte danske sikkerhedsmyndigheder arbejdet, da blev de arresterede sat i danske fængsler og underkastet de for landet normale betingelser.  Arrestationsaktionen kunne endda have været en provisorisk beskyttelsesaktion, for at fjerne de stærkt truede politiske aktivister fra rampelyset og berolige de tyske embedsmænd gennem forud udvist lydighed (vorausseilender Gehorsam). Fængslingstiden var altså ikke blot en meget svær lidelsestid, hvori Kirks politiske radikalisering tog sit udspring men også tid for flittige intellektuelle udvekslinger, ikke blot mellem de indsatte, men også med verden udenfor. Kirk plejede for eksempel en polemik pr. brev med de politisk ansvarlige, gjorde hele tiden opmærksom på dårlige forhold og sammenhænge. Senere blev dele af disse breve offentliggjort som ”Breve fra Horserød”. Kirk skrev desuden to romaner på denne tid: ”Slaven” og den tredje del af Daglejer trilogien. Manuskripterne måtte han efterlade ved sin flugt – de regnes sidenhen som sporløst forsvundne eller ødelagte. Efter krigen ville han forfatte begge romaner på ny, men fandt ingen indre forbindelse til daglejer-romanen mere og således forblev hans hovedværk desværre en torso.

 

Når man nu betragter Kirk på disse to portrætter, så er hans positive udstråling påfaldende. Der er en hel række billeder, hvor han skuer langt mindre åbent.

 

Sammenligner man med tidligere optagelser, så vil han næsten fremstå forynget og det kan også ligge deri, at Kirk åbenbart havde tabt sig betydeligt i vægt. Leni Madsen har her fotograferet en attraktiv mand. Kirks jakke burde vel være fængselsbeklædningen ( sammenlign med Carl Madsen), pulloveren derunder var formodentlig et frit valg og kunne derfor udnyttes som budskab. Man kan fuldtud formode, at Kirk helt bevidst valgte denne fiskerpullover i klassisk gammeldansk ”lus mønster” – den signaliserer et tilhørsforhold til ”simple folk”, til fiskeren, til arbejderen, til bonden, men det kunne, som også piben, som han sikkert kun sjældent tog ud af munden, også være en reference til det værk, som gjorde ham til et navn i det offentlige liv. Billederne ville sige: Jeg er en af jer, rodfæstet i det danske folk, men i det mindste: Jeg er ingen blodfattig intellektuel. Otto Gelsted fortalte i et interview, at Kirk i sin Paris-tid, hvor han arbejdede som ansat på ambassaden, fuldt ud havde udviklet en faible for pænt tøj, også ellers er han mest fotograferet i jakkesæt. Gelsted fortalte, at Kirk vendte tilbage fra Paris ”som elegant Kavaller, svippende med Modestok”. Men da han begyndte at skrive, så bliver der fortalt fra de private omgivelser, ”aflagde han sit korrekte city-dress og arriverede nu iført ’proletarkasket’ og ’fiskesweater’”[1] Klædt på på denne måde flyttede han kort tid efter også til Gjøl ved Limfjorden, hvor han arbejdede som fisker for, som forberedelse til ”Fiskerne”, at indføle sig i disse menneskers liv. 

 

Vor hjertelige tak gælder Morten Thing, som skabte kontakten, men frem for alt fru Esther Madsen!      

 

©Text Jörg Seidel

© Oversættelse Poul Klein



[1] Citered i: Morten Thing: Hans Kirks mange ansigter. S. 63