Matador skulle gerne fortælle om ikke hele historien, så give et billede til forståelse af den periode, der vendte op og ned på danskernes liv, i første omgang uden at de fleste folk var rigtig klar over, hvad udviklingen gjorde ved dem.
At læse navnet Lise Nørgaard i denne liste af eminente forfattere , kan måske overraske. Man forbinder med hende, ved siden af det journalistiske arbejde, en hel række lette romaner, gavtyveromaner, erindringer, humoresker. Frem for alt har hun skabt sig et udødeligt navn i Danmark som forfatter af den legendariske serie ”Matador” (1978-1981). Denne serie tilhører ved siden af ”Huset på Christianshavn” – på tysk under titlen ”Oh, diese Mieter” også en kæmpesucces i DDR – og den endnu mere afholdte ”Olsenbanden” til de tre klassiske Danmarks Radio produktioner. Hvad der havde rang og navn i showbusiness var med og hvem der endnu intet navn havde, skabte sig et med disse serier. Fra de oprindeligt adviserede seks afsnit blev der 24, i mellemtiden løb hele serien allerede syv gange i fjernsynet og hver gang slog den den forrige seerrekord. ”Vil du lære Danmark at kende?” bliver man mange gange spurgt af danskere, ”så se Matador”. Hvis der er en bog, som man identificerer sig med i Danmark, så er det vel Kirks ”Fiskerne”, men at ”Matador” er og bliver filmen med det største identificeringspotentiale , er uomstrideligt. Den er gået ind i sproget, i den nationale bevidsthed, i skolen diskuterer man den, akademiske arbejder blev forfattet … Dermed lykkedes Lise Nørgaard, Erik Balling (regi), Bent Fabricius-Bjerre (musik) et mesterværk, som var klassisk fra time et.
Lise Nørgaard tilførte allerede nogle drejebøger til ”Huset på Christianshavn”; adspurgt om forskellen til denne Københavnske storbyserie, svarede hun: ”Det var alle arketyper, folk, som ikke forandrede sig. I Matador forbliver ingen, hvordan han eller hun var, for tiden prægede dem. Og i disse 20 år (1929-1947), da forandrede Danmark sig helt afgørende”. Det rammer sømmet på hovedet og endda i dobbelt betydning. Ikke blot figurerne ændrer sig, men hele figurensemblet gennemgår afgørende forvandlinger: I den fiktive sjællandske by Korsbæk åbner den tilrejsende Mads Andersen Skjern en lille konfektionsforretning. Da den lokale bank nægter ham en kredit, grundlægger han selv en finansvirksomhed. Snart er den lokale beklædningsforretning konkurreret i konkurs, og banken, ledet af den rige familie Varnæs, har en alvorlig rival. Mads Skjern er en Høpner-type. Rundt om denne grundkonflikt, historien om to familier, flokkes over 80 personer fra alle sociale lag, fra den gamle oberst til værten fra banegårdsknejpen, fra proletaren til lægen, fra stuepigen til pensionæren, fra bonden til husmoderen … hele det danske samfund er repræsenteret og dermed er hver tilskuer garanteret et ganske personligt forhold, så meget mere som næsten hver figur fremtræder elskeligt og samtidigt behæftet med menneskelige svagheder. Den akribisk gennemtænkte tidskolorit var en yderligere garanti for succes: Erindre og genkende. Men der er flere analogier til Kirks romaner fra 30’erne. Også teknisk synes man at have besindet sig på Kirks mesterværker, for ligesom i bøgerne, bliver de enkelte skæbner flettet ind i hinanden og danner det legendariske fortælletæppe, der lader disse værker forblive så uudtømmelige. Kirks omplantningsteknik synes her at være blevet omsat i levende billeder. Man kan diskutere uendeligt derom, nye facetter bliver hele tiden synlige.
Der synes ikke at være et direkte bevis derfor, men indicierne er overvældende, at Kirks litterære værk direkte eller indirekte er strømmet ind i ”Matador”, ja at uden ham ville denne filmmaraton måske have været umulig. Men følgende definition kan ikke betvivles: ”Matador” er en kollektivroman med andre midler.
Litteratur:
Lise Nørgaard: Et liv med Matador. Gyldendals Bogklubber. København 2004
Matador Kollektionen 1929 – 1947. DR 2006
Matador Guld. Bonus CD, in: Matador Kollektionen 1929 – 1947, DVD 13
©Tekst Jörg Seidel
© Oversættelse Poul Klein