Knuth Becker (1891 – 1974)

Navnet Knuth Becker lyder for kenderen af dansk litteratur som et mægtigt bjergmassiv. I 30´erne op til 50´erne har Becker med den fem-binds, næsten 3000 sider omfattende historie om Kai Gøtsche, sat et værk i verden, skabt et bredt udpenslet episk bjerglandskab, som ubetinget skal forstås som sit eget univers og som for længst ikke ser ud til at være udtømt. Dette sande epos er tre slags: Udviklingsroman, social roman og også kollektivroman og den forsøger sandelig at være omfattende. Den er udviklingsroman på grund af den nøjagtig  kronologiske skildring af Kai Gøtsches liv, den er social roman i sin usminkede gengivelse af  simple folks ubarmhjertige og smertelige liv og kollektivroman, fordi den trods sin klassiske opbygning kalder et stort antal mennesker på scenen og disse også lader sig påvirke og udvikles. Man kan spekulere på, om og hvorvidt Becker kan være påvirket af Kirk.

Udførlig analyse følger.

De 5 romaner er:

Det daglige brød (1932)

Verden venter (1934)

Uroligt forår (1938-39)

Når toget kører, 2 bind (1944)

Marianne (1956)