Carsten Jensen

 

Indtil slutningen af 90 érne var Hans Kirks „Fiskerne“ den mest solgte bog i Danmark og er det muligvis stadig. Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” gav ham alvorlig konkurrence. En sådan national og international succes var vel – ser man bort fra kriminallitteraturen – kun Carsten Jensen forundt, som med ”Vi, de druknede” havde skabt en verdens-bestseller, som også i Tyskland, England og USA blev en salgssucces. Deri fortæller Jensen gennem flere generationer historien om sin lille hjemby Marstal og den udspiller sig på forbløffende vis frem for alt på havet! ”Vi, de druknede” befinder sig i de store søfartsromaners tradition, i Josef Conrads, Herman Melvilles eller også Robert Louis Stevensons tradition. Disse forbilleder er åbenbare, men at også Kirk tilhører Jensens mest eftertrykkelige inspirationskilder, er meget mindre kendt.

 

Således begyndte hans litterære løbebane med et omfangsrigt arbejde udelukkende om Kirk: ”Folkelighed og utopi. Brydninger i Hans Kirks forfatterskab” rager op blandt de litteraturvidenskabelige diskussioner om den moderne danske klassiker ved en helt selvstændig og original fremgangsmåde – Jensen viser sig allerede her som et selvstændigt hoved. Den hidtidige Kirk-diskussion var stærkt marxistisk, mest ortodoks-marxistisk og frem for alt ideologisk præget, de fleste forfattere indlod sig ikke på bøgernes interne spørgsmål, men stillede spørgsmål til værket ud fra deres – som sandhed antagende –

synspunkt, som derfor åbenbarede ”mangler”. Man var for meget beskæftiget med kategorien ”kommunisme” – hvad så det betyder – i for ringe grad blev værk og forfatter adskilt. Nu var Jensen ganske vist mættet med venstreorienterede teorier, af Lukács, Bloch, Adorno, Gramsci og andre ikoner fra den venstreorienterede 68´er bevægelse, men for det første bragte disse filosoffer selv allerede originale og antiautoritære impulser ind i den marxistiske diskussion og for det andet udnytter Jensen dem kreativt (se: Sekundærlitteratur).

 

Læser man de diverse interviews af den nuværende litteraturprofessor, så vil man hele tiden finde Kirk nævnt som inspirationskilde og referencepunkt. Selv for hans store roman måtte Kirks kollektivromaner have haft betydning. Ikke blot stod også Jensen foran opgaven at gøre en stor gruppe mennesker – titlens ”vi” signaliserer allerede den kollektive fordring – levende og lade dem interagere, med den stærke frontfigur Klara skabte han også en figur der mindede om Kirks Tora. Hun beslutter, efter mor, døtre, søstre og koner hele tiden mister mænd til havet, at vende den sociale struktur om fra grunden og lade den gamle søfartsbastion blive til en fredelig lille landsby. Dermed stillede Jensen et stort spørgsmål til sin nation og tog samtidigt uudtalt stilling til Kirks identitetsprægende værker: Er Danmark et landbrugs- eller et søfartsland, er vi bønder eller fiskere?

 

Sådan lever Kirk flere gange videre i det 21. århundredes mest solgte forfatters værker og produktion.

 

Tip: Carsten Jensens storartede rejseroman: ”Jeg har set verden begynde” skal regnes til genrens mesterværker.   

 

Litteratur:

Carsten Jensen: Folkelighed og utopi. Brydninger i Hans Kirks forfatterskab. Gyldendal. København 1981. 247 Seiten

Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde. Rosinante Paperbacks. København 1996, 56o Seiten

Carsten Jensen: Vi, de druknede. Gyldendal København 2006, 696 Seiten

 

 

©Tekst Jörg Seidel
© Oversættelse Poul Klein

 

Joomla templates by a4joomla